Hvor har den dog været savnet, årets otterløb i Sverige, Gøta Elv Rodden, hvor mange danske roere igennem flere årtier har deltaget i ottere og inriggere og er kommet i mål med ømme popoer og masser af vabler!
Men nu kan alle fans af denne disciplin godt begynde at glæde sig, for denne uges mest positive melding kommer fra vores venner hinsidan.
Göta Älv Rodden er tilbage!
Mange danske roere har gennem årene haft Göta Âlv Rodden som den helt store afslutningstur på sæsonen.
For år tilbage tog Lyngby Roklubs stærke herreroere sig godt at sejrene i selve eliteløbet, hvor også Fredensborg Roklub har været inde og blande sig. Også OL-vinder, Rasmus Quist har tidligere boltret sig på elven for Fredensborg Roklub.
Ord fra Olaf Tufte
Dertil deltager nordmændene flittigt i dette race, hvor selve Olaf Tufte har været med flere gange.
Det udtaler han sig om HER
I de første år var løbet forbeholdt herreroere, og siden fik damerne deres eget løb, hvor de danske kvinder bestemt ikke har holdt sig tilbage med stærke mandskaber, der flere gange har vundet på elven. Noget, som journalisten erindrer tydeligt, som deltager otte gange i dette otterløb, hvor kun Maria Brandin, den svenske stjerneroer og tidligere verdensmester, overgår danskeren i antallet af deltagelser her.
Efter år med ottere, blev inriggerne - 4-åres - skrevet ind i Göta Älv Rodden. Også her har vi flere gange set danske vindere, hvor stærke langdistancekaproere fra blandt andet Hellerup og Københavns Roklub har præget billedet, når vi taler flotte placeringer. Dertil har mange andre danske roere deltaget på elven.
Senest, og lige før det hele lukkede ned, tog den kendte svenske coastalroer, Peter Berg med sine kompisar fra Helsingborgs Roddklubb turen nordpå, og deltog i inrigger, hvor teamet flere gange tog sejre hjem på elven.
I en periode kunne et heldigt hold, udover at deltage på elven, drage hjem med otte flunkende nye årer, som var udsat, som en ekstra præmie ved løbet.
Når løbet er overstået bydes der på bananer og kold lækker svensk blåbærsuppe. Derefter går turen hen til et velfortjent bad på det nærliggende Renholdningsverket, hvor man efter badet får et måltid: Svenske Köttbullar m. mos.
Sådan var det - dengang!
Årets Göta Älv Rodden er planlagt til at finde sted, lørdag, den 5. oktober. Efterfølgende holder arrangørerne After Rowing.
Læs mere om arrangementet HER