En undskyldning til Danmarks masterroere
Af Leif Thygesen
- Jo, den må du hellere end gerne tage. Jeg har prøvet, og selvom jeg var startlisterne igennem med en tættekam flere gange, så fik jeg klager over, at der var resultater, jeg havde glemt.
Ordene kom fra min kollega Mette Bacher. Vi drøftede roinfos september-kalender og var ved at fordele de journalistiske opgaver mellem os. Hvad skulle der skrives om, og hvem skulle skrive om hvad.
Det arrangement vi var nået til var World Rowing Master Regatta (WRMR) i Libourne i Frankrig fra den 7. til den 11. september 2022 .
Ah, så svært kan det heller ikke være, tænkte jeg. For år tilbage var jeg leder af DFfRs langdistanceturnering og talte point sammen. Det gik meget godt, jeg fik i hvert fald næsten ingen klager, selvom der var op til et par hundrede, der deltog. Det måtte da være nogenlunde det samme og med færre deltagere, så hvorfor ikke?