Det blev ikke til medaljer i denne omgang for de danske coastalroere ved VM i Monaco - selvom det var uhyggeligt tæt på!
Således måtte Julie Schou og Mette Dyrlund Petersen fra DSR tage til takke med en 4. plads, blot 7 sekunder fra sølvet og godt 3 sekunder fra bronzen. Sikke et gyseropgør, vi blev vidner til her. I samme finale opnåede Helle Luthmann Tibian og Anna Munck Laybourn, DSR, en 10. plads.