Foto: Peter Carstens
Der var lagt op til et heftigt vejr over hele Danmark, hvor især søndag skulle blive særdeles stormfuld, lovede meteorologerne. Derfor lurede roinfos ene journalist noget, da der søndag aften, mens hun kunne fornemme skovens træer bag huset forsøge at holde sig oprejst i stormvejret, fik en henvendelse.
- Vi har været til en god træningssamling i Sorø i denne weekend. Kunne det mon være noget for roinfo at skrive om, lød det i SMS´en. Træningssamling - i blæsevejr - på Sorø Sø ???
... Tænkte den lidt smånaive journalist - lige indtil de første billeder dukkede op, og viste en større gruppe af Danmarks dygtige unge kaproere være samlet i - og omkring romaskinerne.