Motionsstævnet Venø Rundt den 11. juni 2022 nærmer sig, og i Struer Roklub glæder man sig til igen at kunne holde stævnet og se deltagende roere fra hele landet.
Dagen starter med roning klokken 05.00 for de morgenfriske. Herefter er der en afgang kl. 09.00 og sidste tur har start klokken 13.00. Distancen er på 25 eller 22 kilometer, men man kan også vælge at ro til enten Venø Havn eller Venø Campingplads. Disse ture er henholdsvis fjorten og seksten kilometer.