Da denne artikel har overskriften ”Overblikket” og juni 2024 har 36 planlagt arrangementer, har det været nødvendigt at ændre det normal koncept for at bevare – nå ja, overblikket. Med 36 planlagte arrangementer er det lidt svært at gøre det kort og præcist uden, at det bliver opremsning, så roinfo prøver at præsentere arrangementerne på en anderledes måde – som så måske alligevel er opremsning, men på en anden måde.
36 arrangementer er mange, men på forhånd er tre udgået. Et arrangement - Aarhus Bugt Coastal Regatta – er blevet af aflyst på grund af manglende ressourcer og to andre arrangementer (Coastalcamp. Race og regatta i Middelfart og Nordic Master Regatta) er blevet flyttet, så tilbage er ”kun” 33 ro-arrangementer.
Der er to ture rundt om en ø (Tåsinge og Venø), fire langdistancekaproninger (tre gange SPP-roning og Nyborg Harbour Race) og tre øvrige træf for motionister (Nordjysk træf for morgenroere, venskabsroning med naboklubber i Præstø og Nissum Fjord Rundt).
Der er otte internationale kaproning (U19 EM, DRV Junioren Regatta, Hamburg, Ratzeburg Internationale Regatta, Holland Beker, Amsterdam, China Nan Chang International Dragon Boat Races, World Rowing Cup III, Poznan, Polen, Henleys Womens Regatta og EM Coastal & Beach Sprint, Gdansk, Polen), to danske regattaer (aftenkaproning og KU raceweekend) og tre camps/workshops (Middelfart, Nyborg og Rødvig)
Vil man gerne være klogere kan man komme på ungdomstrænerkursus (Roklubben Stevns) eller hvis man allerede er blevet klogere til World Rowing Eksamen og seminar i Københavns Roklub.
Gå på opdagelse i netop de arrangementer der interesserer dig i en eller flere af roinfos kalendere her. God fornøjelse.
[email protected]m