Egå Rosport blev en suveræn vinder af dette års motionsturnering. Med et gennemsnit på 705,701 km pr. roer blev der sat ny rekord – og der er tale om en klækkelig forbedring af Randers Roklubs rekord fra 2016, der lød på 625,167 km/roer. Der er tale om en rekordforbedring på ikke mindre end 12,9 procent. Det er første gang det lykkes for Egå Rosport at vinde Motionsturneringen, hidtil bedste placering er fra 2017, hvor det blev til en andenplads. Egå Rosport har i øvrigt deltaget i Motionsturneringen i samtlige tretten sæsoner, hvor turneringen har eksisteret, og har bortset fra 2009 og 2019 været en del af den bedste række i alle sæsoner. I år har de flittige østjyder været placeret som nummer et i fem ud af syv runder, og i de sidste to runder har man ligget på andenpladsen, så man må sige, at det er en velfortjent førsteplads. DFfRs pokal vil det næste år have til huse i rosportsforeningen på Egå Havvej 47 i 8250 Egå.
Af Leif Thygesen
Egå Rosport blev en suveræn vinder af dette års motionsturnering. Med et gennemsnit på 705,701 km pr. roer blev der sat ny rekord – og der er tale om en klækkelig forbedring af Randers Roklubs rekord fra 2016, der lød på 625,167 km/roer. Der er tale om en rekordforbedring på ikke mindre end 12,9 procent. Det er første gang det lykkes for Egå Rosport at vinde Motionsturneringen, hidtil bedste placering er fra 2017, hvor det blev til en andenplads. Egå Rosport har i øvrigt deltaget i Motionsturneringen i samtlige tretten sæsoner, hvor turneringen har eksisteret, og har bortset fra 2009 og 2019 været en del af den bedste række i alle sæsoner. I år har de flittige østjyder været placeret som nummer et i fem ud af syv runder, og i de sidste to runder har man ligget på andenpladsen, så man må sige, at det er en velfortjent førsteplads. DFfRs pokal vil det næste år have til huse i rosportsforeningen på Egå Havvej 47 i 8250 Egå.
0 Comments
Af Leif Thygesen
Motionsturneringen 2021 er på stabil kurs. I sjette runde – september 2021 – er der kun små forskydninger i forhold til sidste runde. Største fremgang er på fem pladser, og største tilbagegang er på seks pladser, og så har hele elleve klubber opnået samme placering som i sidste runde. Det er aldrig før set i Motionsturneringens historie. Stabilitet betyder også, at der roes godt til over hele landet. Alle roere, der deltager i Motionsturneringen, fortjener faktisk en flidspræmie. Samlet lyder resultatet på, at 3.981 roere fra 40 klubber har roet 1.341.061 kilometer, hvilket giver et gennemsnit på 336,865 km/roer. Det er det næstbedste resultat for september i de tretten år, som Motionsturneringen har eksisteret. Kun i 2016 var de danske roere mere flittige med et gennemsnit på 351,262 km/roer.
-Du er ikke klar over, hvor kort en måned er før du er blevet dømt til at betale alimentationsbidrag, sagde den amerikanske skuespiller John Barrymore (1882 – 1942). Men selvom man ikke betaler alimentation går tiden alligevel hurtigt, og allerede nu er tiden inde til sjette indrapportering til Motionsturneringen 2021. Standsmæssig afsked med sommermånederne i 2021
Af Leif Thygesen Med udgangen af august er sommeren 2021 – rent kalendermæssigt - overstået. Men for de danske roere er det heldigvis ikke slut af den grund. Der roes fortsat af karsken bælg rundt omkring i Danmark og omegn. Flere af de arrangementer der blev udskudt tidligere på året, er det lykkedes at gennemføre i august. Det samlede resultat i Motionsturneringen for august 2021 lyder: 3.918 roere fra 41 klubber har roet 1.158.982 kilometer, hvilket giver et gennemsnit på 295,810 km/roer. Resultatmæssigt havner august 2021 på en tredjeplads sammenlignet med august i de øvrige år Motionsturneringen har eksisteret. I 2016 var gennemsnittet 301,404 for august og rekorden, der er fra 2018, og lyder på 304,512 km/roer. Roinfo er på vej med endnu en runde i Motionsturneringen
Opmuntret af sidste måneds begivenheder, hvor flere rapportører lod sig inspirere af de historiske kendsgerninger Signaturen bragte i ”huske-mailen” til juli, gentager vi succesen. Altså: August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser. Ældre dansk navn er Høstmåned. Signaturen håber, I har fået høstet godt med kilometer i løbet af august måned. Nu er tiden inde til femte indrapportering i Motionsturneringen 2021. Motionsturneringens galleri er opdateret med 58 billeder fra juni og juli 2021. Se de mange flotte fotos her
Fæstningsdrengene skruer ”Bissen” på
Ro-poesi af høj klasse Af Leif Thygesen I denne runde indkaldte Signaturen rapporter til Motionsturneringen med en henvisning til, at juli måned er opkaldt efter Julius Cæsar, der var en kendt feltherre. Det inspirerede Fredericias rapportør, Steen Houborg, til at skrive: Vi har været på vandet og "erobret" nogle kilometer - overvåget af "Den tapre landsoldat". De der feltherrer holdt sig altid i baggrunden, hvor de ikke kom til skade. Frit oversat efter Adolph Reckes digt "I Natten klam og kold" I Natten klam og kold Uden for Fredericia Vold Forventningsfuld og taus ligger Fredericia Roklub; Paa Gaden er strøet Halm, Man hører Fjendens råben, Der tordner gjennem Byen og gjør Luften Kvalm. Roernes Hjerter banker, de veed jo de skal frem, De beder til Vorherre - de tænker paa Deres klub. Da lyder Bülows Bud, "Roere vi ska på vandet og ro så sveden springer!" Roinfo er på vej med endnu en runde i Motionsturneringen
Af Leif Thygesen I gamle dage kaldte man i Danmark juli for ”Ormemåned”, men i den kalender vi bruger i dag, er måneden opkaldt efter Julius Cæsar (13. juli f.Kr – 15. marts 44 f. KR.). Julius Cæsar var blandt andet en kendt feltherre. Signaturen håber I har været på felttog på vandet og har fået ”erobret” godt med kilometer i løbet af juli måned. Nu er tiden inde til fjerde indrapportering i Motionsturneringen 2021. Indberet:
Motionsturneringen juni 2021
Juni gav sommer, sol og sømil Af Leif Thygesen ”Der slides på bådene i Horsens”, konstaterer Horsens Roklubs rapportør til Motionsturneringen, Gitte Enghild. Og man må give Gitte ret. De flittige horsensianere stryger i denne runde helt til tops, og kan iføre sig den gule førertrøje. Sidst Horsens Roklub indtog duksepladsen var i juli 2020. En førsteplads, der i resten af 2020-sæsonen blev afløst af en andenplads. Bliver det i 2021, at Horsens Roklub for første gang hjemtager den endelige sejr i Motionsturneringen efter en andenplads både i 2019 og 2020? Samlet set er der også grund til jubel. De danske motionsroere har i juni 2021 præsteret følgende: 3.639 roere fra 43 klubber har roet 702.607 kilometer, hvilket giver et gennemsnit på 193,077 km/roer. Det er det næsthøjeste gennemsnit i Motionsturneringens tolv årige historie i juni måned. Kun i 2018 var gennemsnittet med 199,641 km/roer højere. |
Motionsturneringen Stillingen og reportager fra Motionsturneringen mm.
Arkiv
Juni 2024
Kategorier |