ekstremt vejr er perfekt ro-vejr
Når elementerne raser så meget, at ekstremt vejr er perfekt ro-vejr ”En pessimist ser vanskeligheder i enhver mulighed; en optimist ser muligheder i enhver vanskelighed.” Winston Churchill. Jo, vejret har drillet roerne. DMI giver september 2017 følgende skudsmål: ”Meget vådere, solfattigere og lidt koldere end 2006-2015 gennemsnittet. Vådeste september siden 2001. Mange døgn med nedbør. En del døgn med meget nedbør, indimellem med skybrud, specielt den 6. og 17. Sjettehøjeste døgnnedbør siden 1874. Blæsevejr den 13. på den danske stormliste.” Det kan vel just ikke kaldes ro-vejr? Men roere er et positivt folkefærd, og i flere indberetninger er indholdet: Regnen har vi vænnet os til – blæsten er det lidt sværere at ignorere, men vi har haft ekstreme dage – og nej, tro nu ikke, at man med ekstreme dage mener dage med megen blæst og regn, nej de ekstreme dage er for eksempel torsdag den 21. september, hvor hele Danmark blev ramt af smukt efterårsvejr med behagelig temperatur og ingen vind. Jo, at det ind imellem regnen og blæsten var ekstremt smukt efterårsvejr i september 2017, og det er dokumenteret i flere flotte fotos.
0 Comments
September er ved at være slut, så tiden er inde til sjette indrapportering i Motionsturneringen. Indberet:
En nærmere vejledning findes her: http://www.roinfo.dk/information1.html Send også et par ord om jeres motionsroning og meget gerne et foto eller to. Oplysning om roede kilometer, antal roere, gennemsnit, ord og billeder sendes til [email protected] senest tirsdag den 10. oktober 2017. Topscorerlisten Der udarbejdes en Topscorerliste med de flittigste roere hver måned. Ønsker I at være med så send navn og antal kilometer på den roer, der ligger øverst på jeres kilometerliste. Uanset om man piber eller synger – vejret er, som det er, og den positive vinkel: Irma besøgte ikke Danmark Af Leif Thygesen
4.166 roere fra 41 klubber har tilsammen roet 1.115.205 kilometer. Det giver et gennemsnit på 267,692 km/roer. I forhold til 2016 er der tale om en tilbagegang på cirka elleve procent. Det er de våde og blæsende facts fra august 2017. Kun i 2012 var gennemsnittet lavere i august måned – og selvom roinfo godt vil synge af glæde over ro-fliden i Danmark, så ”piber” det lidt med anledningen til at bryde ud i sang. Let Me Entertain You
Derfor er sommervejret det modsatte af et show med Robbie Williams Tekst & Foto: Mette Bacher
Er der noget kvinderne i Danmarks ganske få dameroklubber kan, så er det at motionere, hygge og snakke… En af de klubber, hvor den daglige roning og træning er forbeholdt kvinder, Lyngby Dameroklub, fyldte 85 flotte år i onsdags. Hver eneste onsdag i rosæsonen mødes medlemmerne efter endt roning om aftenen til fællesspisning, hvor et par af medlemmerne forinden har kreeret noget dejligt mad, og ind imellem der spises, går snakken, og det på kryds og tværs over bordene, hvor mange kommer ind på den daglige roning, de historiske og sjove oplevelser med roningen, eller også ganske almindelige hverdagsbegivenheder, der slet ikke relaterer roningen. Roinfo er på vej. Væg-til-væg ronyheder: Vi dækker alt!
4. runde af Motionsturneringen. Deadline for indberetning torsdag den 10. august 2017 Af Leif Thygesen
I denne runde har Signaturen besluttet sig til ikke at skrive et ord om vejret – Tak for nu. Vi høres ved i næste runde! Nej, selvfølgelig skal junis vejr, som DMI beskriver som ”meget våd, solfattigere og lidt varmere end gennemsnittet” have et par ord med på vejen. Et gammelt ordsprog siger noget i retning af, at der findes ikke dårligt vejr, men kun forkert påklædning – hvis det holder stik, vil jeg gerne - som roer - have at vide, hvilken påklædning jeg skal tage på, når vinden er fra hård til stormende kuling (11 – 24 m/s). Jo, redningsvest naturligvis – for den vil jeg med stor sandsynlighed få brug for, men ellers? Hvis påklædningen kan sørge for, at jeg alligevel kan ro, er jeg sikker på, at roinfos læsere hellere end gerne høre, hvad det er for slags klæder, og hvor de kan købes. Forslag sendes til roinfos normale mailadresse. Roinfo er på vej. Væg-til-væg ronyheder: Vi dækker alt!
3. runde af Motionsturneringen. Deadline for indberetning Mandag den 10. juli 2017 Motionsroerne indhenter lidt af det forsømte og der uddannes ”kaniner” i hobetal Af Leif Thygesen
Det har været lidt bedre rovejr i maj end i april, og straks kvitterer de danske motionsroere med mere flid. Vi er stadig lidt bagefter 2016, men tag for tag indhenter vi lidt af det forsømte eller som legendariske Gunnar Nu Hansen udtrykte det under en rokonkurrence ved OL: ”For hvert tag kommer der brød i skabet.” Månedens resultat er 3.917 roere fra 44 klubber har roet 459.912 kilometer – snit 117,414 km/roer. Til sammenligning lød sidste års resultat for maj på: 4.455 roere fra 50 klubber havde tilsammen roet 572.223 kilometer – snit 128,455 km/roer – det var rekord for maj. Mindst gennemsnit i maj måned er fra 2013 og lyder på 97,788 km/roer – så selvom vi er bagefter rekordsæsonen 2016 er vi ikke håbløst bagud. |
Motionsturneringen Stillingen og reportager fra Motionsturneringen mm.
Arkiv
Juni 2024
Kategorier |