Følg VM på roinfo Startlisterne for VM i ergometerroning 2021 er klar. Tiderne i startlisten er CET Se hvornår de danske roere starter og deres resultater her Se den samlede start- resultaliste her Listen vil blive opdateret med resultater efterhånden som de foreligger. VM bliver streamet på www.worldrowing.com |
0 Comments
![]() Her er næsten tale om et holdfoto af ”Det danske kvindelige masterlandshold i ergometerroning 2021”. Fra højre: Anna Karina Eli Gravad, Køge Roklub, Margit Haar Hansen, DSR, Jeanette Emde Jensen, Sorø Roklub, Marianne Becker, Roforeningen KVIK og Mai-Britt Bille Nielsen, Køge Roklub. Kun Jeanette Emde Jensen, Sorø Roklub er ikke med, når VM i ergometerroning skal afgøres. Arkivfoto Leif Thygesen Opdateret 17.02.21: Margit Haar Hansen, ror ikke 500 meter distancen, og på kvindeholdet er Marianne Becker, Roforeningen KVIK udskiftet med Aja Runge Holmegaard.
Af Leif Thygesen Efter fem kontinentale kvalifikationsrunder og et åbent ”opsamlingsløb” er finalisterne i ”2021 World Rowing Indoor Championship” fundet. Der er deltagelse af i alt 935 finalister fra 63 forskellige lande, når det går løs i tidsrummet 23. til 27. februar 2021. På grund af coronaen roes VM som en ekaproning. Af Mette Bacher
Roinfo bragte en opfordring. - Send os lidt billeder fra DM i ergometer! Og så væltede det nærmest ind. Det var helt overvældende så mange klubber rundt om i landet, der sendte os fotos af anstrengelserne. Hvis nogen troede, at det ville stoppe, når nu finalerne var overstået lørdag aften, så tog man helt fejl. Der kom flere - og dagen efter endnu flere. Mange tak for den nye sending billeder til Fredensborg Roklub, Aalborg Universitetsroning, Roklubben ÆGIR og Esbjerg Roklub Nu kan alle se, hvordan det foregik, hvad enten det var fra havestuen, pejsestuen, studenterhybelen eller ude i det fri ved roklubben. En stor tak til alle jer, som brugte tid på at sende billeder. Der er mange, der har været inde at se dem, nyde dem - og kommentere i positive vendinger på dem. Af Mette Bacher
Roerne har taget udfordringen op - udover udfordringen i ergometret - så husker de at fremsende fotos til roinfo.dk Vi har netop modtaget flere skønne, skønne billeder, og det fra USA (!), Sorø, Lemvig, Sakskøbing, og yderligere billeder fra: Stevns, Holstebro, Rødvig og Dragør. Du kan se de fine billeder nedenfor: Dygtige Birgit Juel Hansen, Sorø Roklub, der altid er garant for klasseroning og ædle medaljer: Af: Mette Bacher
Foto: René Erichsen Det er en tilfreds Fie Udby Erichsen, roinfo får i telefonen, da vi kontakter Danmarks bedste kvindelige scullerroer umiddelbart efter DM-finalen i ergometerroning. Hun har efterhånden prøvet turen nogle gange, ja, i flere år, nærmest, og når Fie Udby Erichsen møder til start ved indendørs-DM, er det med fuld fokus, hvor hun ror sit helt eget løb, uden at skele til sine konkurrenter. Sådan har det været de foregående år i Gladsaxe Sportshal, og sådan, som situationen er pt., da giver det helt sige selv, at sådan blev det også ved årets indendørs-DM, hvor Fie roede sit løb i ensom majestæt hjemme hos sine forældre, i deres træningsrum, i Hobro. Af Mette Bacher I næsten 20 år stod tidligere sportschef, Lars Christensens "fantomtid" (i hvert fald i Danmark) på 5.55.5, som en markering af, at kunne man ramme denne tid - og komme derunder, så begyndte det at lige noget, når vi ser på international klasse. Ja, det er lige før, at alt under 6 minutter var særklasse. Det blev der så endelig lavet om på, takket være en Sverri Nielsen, Danske Studenters Roklub, der igen og igen fik presset tiden ned, så alt andet, end en ny rekordtid ville være en overraskelse. Men denne gang, ved DM i maskinroning i 2021, da kom Sverri ikke under sidste års rekordtid, hvilket vel egentlig heller ikke var ventet. En smitte med Corona-virus, som han heldigvis kom hurtigt over, men derefter en halsbetændelse, satte roeren lidt ud af spillet. Men det var ikke værre, end at Sverri er tilbage i topform, hvilket han fortalte til roinfo for et par dage siden. Alligevel kom han ikke helt i nærheden af 5.44.3, da han tidligere i dag fik roet sig til endnu et Danmarksmesterskab i mændenes åbne klasse. Tiden hed: 5.45.4, hvilket også er ganske flot, men værd at bemærke er, at Roskilde Roklubs Joachim Sutton fik presset Sverri så meget, at Roskilde-roeren indtog 1 pladsen, lige indtil de sidste meter før mål. Sutton landede i flotte 5.46.7, hvilket jo også er noget af en heftig tid i denne klasse. Nick Larsen, Odense indtog tredjepladsen, men var presset godt af blandt andet Sebastian Bache, Københavns Roklub på en del af turen... Af Mette Bacher
Når roinfo henvender sit til klubberne, og anmoder om lidt fotos, så er de med på den. Nu er de første billeder fra DM i maskinroning 2020 netop landet. De første er indsendt af Rødvig Roklub, hvor formanden fortæller, at roerne ikke må komme i klubben, og derfor ror deres finaler hjemmefra. - Vi har to afdelinger i sving, fortæller Tommy Knudsen. - En i Store Heddinge - og en i Karise. Jeg har fortalt dem, at de gerne må sende lidt billeder til jer. Og det er netop gjort. Det bimler og bamler, når billederne lander i mailboksen, og Dragør Roklub er også med i kampen om de bedste - fotos. Ind stempler også Holstebro Roklub, og Roklubben STEVNS. Tak for det. Husk, at du kan sende fotos til roinfo.dk, der sidder klar på redaktionen hele dagen. Send dem til: [email protected] Første hilsen fra Rødvig Roklub Af Mette Bacher
I de syv år, hvor roinfo.dk har været i luften, har indendørs-DM altid fået den ultimative dækning. Begge journalister har været af huse, og det har betydet en næsten total dækning af de mange finaler fra morgen til aften - og fremfor alt et hav af dejlige billeder - og det både af selve roningen - men også medaljeoverrækkelser. Der er skrevet mange artikler, grundige og meget dækkende, hvor mange af de deltagende atleter lige fra yngste juniorer over eliten til ældste mastersroere, har været nævnt. Således kan roinfo.dk bryste sig af at give den mest fyldige dækning af indendørs-DM, men denne gang sætter en vis Covid-19 lidt af en kæp i hjulet for journalisternes udfoldelser. Mange af deltagerne ror hjemme, og de stramme restriktioner betyder, at redaktionen hos roinfo.dk har udtænkt nye planer for dækningen af årets første indendørs regatta. Vi tager hensyn til landsholdsroerne - og bliver derfor helt væk! Roinfo fik muligheden for at lægge vejen forbi DRCs domicil og træningslokale for at dække morgendagens finaler med landsholdsroerne, som aktører. Sportschef Finn Trærup-Hansen har tilbudt, at vi kunne stå ved et åbent vindue med en anden fotograf og få billederne hjem, mens landsholdsroerne var i aktion. Men hos roinfo.dk er vi af den holdning, når vi får oplyst, at landsholdsroerne lever i en total isolation, og når vi ved, at rostadion samtidigt er lukket ned for alle andre udefrakommende, at så bør fotografer ikke komme forbi for at tage billeder. Dette respekterer vi selvfølgelig hos roinfo.dk Det er, som vi ser det, og det med de professionelle journalist- og fotografbriller på - tillige med mundbind, handsker m.m. (!) et forkert signal at sende overfor omverdenen. Selvom meningen ellers er god nok. Men hos roinfo.dk vægter vi sikkerheden - både overfor deltagerne - men også, skrevet i al beskedenhed, overfor os selv, højest. Derfor holder vi os helt væk "fra det åbne vindue" i DRCs træningslokale, da vi hverken ønsker at udsætte landsholdsroerne for et ekstra pres - eller ønsker at drage derfra med følelsen af, om det nu er så smart i denne coronatid... Det er heller ikke livsvigtigt, skrevet i respekt overfor DRC, at sætte alt over styr for at tage billeder af landsholdsroerne, der kampsveder i maskinerne. Men heldigvis er det sådan, at roinfo.dk har et kæmpe billedarkiv med hundredvis af optagelser af roerne samt fotos af mange andre deltagere fra de senere års DM-arrangementer i maskinroning. Og heldigvis er det også sådan, at det ikke mindst handler om det skrevne ord, og dette klares ved at arbejde hjemme på redaktionen. Roinfo.dk har truffet aftale med flere roledere rundt om i landet om at levere billeder, lige så snart roerne er i mål, og det ser vi meget frem til. Vi vil skam også meget gerne tage imod flere fotos fra nær og fjern. Så når du har roet, og fået pustet af - da er du meget velkommen til at sende os et billede af dit løb. Du kan sende billedet til: [email protected] Og da kan du være sikker på at få fine ord med på vejen. Vi vil glæde os til at modtage billederne - og skrive historierne, når det går løs i morgen. Alle ønskes et held og lykke med opgaverne. Mange hilsener fra roinfos redaktion: Leif Thygesen & Mette Bacher Afmatning i deltagelsen i forhold til 2020
Af Leif Thygesen Det plejer at være en af de helt store festdage i dansk roning, når Danmarksmesterskabet i ergometerroning bliver afholdt i januar i Gladsaxe. Så at sige alt, hvad der kan krybe og gå i dansk kaproning deltager, når der roes om danmarksmesterskaberne. Det er de unge roeres mulighed for at komme tæt på stjernerne fra landsholdet og se, hvad der virkelig kræves, hvis man vil være med på internationalt plan. Sådan er det desværre ikke i år – endnu en gang sætter coronaen en stopper for et normalt fremragende roarrangement. Gid fanden havde coronaen – undskyld mit sprog. I stedet må vi så nøjes med en ekaproning, hvor deltagerne sidder spredt rundt omkring i landet og er forbundet via nettet. Det er bedre end ingenting, men det kan aldrig erstatte den ægte vare. Af Mette Bacher Havde tingene nu været normale, så ville Gladsaxe Sportshal atter danne rammen om årets Danmarksmesterskaber i maskinroning. Der ville være trængsel af roere og sekundanter omkring maskinerne, og tilskuere, der skulle følge det på allernærmeste hold, ville entre tilskuerpladserne, mens dem, der ville følge det hjemmefra via nettet, kunne bænke sig i de vante omgivelser med kaffe og blødt brød og heppe med. Måske iført klaphat, skralder og små Dannebrogsflag... Det sidste kan man STADIG komme til at gennemføre, for selvom det bliver et ganske anderledes set up, end "normalt", da kan man følge løbene via internettet, og grundet aflysningen af arrangementet i Gladsaxe Sportshal, så kan roerne udenbys fra spare tid og penge ved at blive hjemme i vante omgivelser, og koncentrere sig om at præstere, hvad enten det er hjemme fra dagligstuen, eller i klubben, og det selvom også klubberne må overholde forsamlingsforbuddet. Altså er der, trods corona og restriktioner, lagt op til en spændende lørdag i rosportens tegn, hvor deltagerne kommer fra nær og fjern, og det også fra udlandet. Sådan gør du klar til at følge deltagerne ved DM i maskinroning på lørdag. Her er ideen til et rigtigt regatta-heppe-kit: - Tudehorn, dannebrogsflag, rokrus (De kan købes hos All4rowing), som kan fyldes op af læskedrik eller snolder. |
Roergometer Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale roergometerstævner mm.
Arkiv
April 2024
Kategorier |