![Picture](/uploads/2/5/7/8/25787450/279947.jpg)
![Picture](/uploads/2/5/7/8/25787450/6301244.jpg)
Marie-Louise Ladgård Petersen vandt samme klasse, men i letvægt i junior B. Lyngby Roklubs Emil Lenzing (billedet) tog sig sikkert af 1. pladsen i drengenes junior B-klasse over Sorøs Jakob Lillelund og Vikings Jeppe Storm. Maribo Roklubs Christian Thor Hagemann vandt samme klasse, men i letvægts. Mads Yding tog en 28 sekunders sejr hos drengene, og sejr blev det også til Kirstine Bruun Viuff, Ribe Roklub.
![Picture](/uploads/2/5/7/8/25787450/2160370.jpg)
Træner Gert Busk havde en travl dag. Her coacher han Astrid Steensberg til sejr. - Vi har haft nok at se til, for ud over, at vi selv skulle ro, har vi også skullet sidde bag Sorø Roklubs deltagere, fortæller Birgit Juul Hansen til roinfo.dk.
I forvejen kan Sorø Roklubs mangeårige ledere altid noget, der er i særklasse. De arrangerer Skoleturneringen i ergo, og har også mange bolde i luften, når den populære regatta, Sorø Regattaen afvikles i begyndelsen af juli.
![Picture](/uploads/2/5/7/8/25787450/2116977.jpg)
Et superfelt sås i U23 mænd, letvægt, med 18 deltagere, hvor Bagsværd Roklubs Oscar Petersen (billedet) viste vejen foran bl.a. Oliver Rying Thomsen og Alexander Modest, Lyngby Roklub. Der blev også gået til stålet i den tunge klasse, hvor en ungarsk roer tog sig af førstepladsen foran Nick H. Larsen og Tobias Kempf, begge fra Odense.
Tekst og fotos: Mette Bacher