Lørdag den 30. november 2019 holder Dansk Forening for Rosport (DFfR) Award Night i Danske Studenters Roklub (DSR). DFfR beskriver selv arrangementet som: ”Award Night binder sløjfen på ro-sæsonen 2019, og samtidig fejrer vi årets indsatser og resultater. Følgende priser bliver uddelt: Årets træner, Årets initiativ, Årets unge kaproer og Vinder af motionsturneringen 2019.”
Som det fremgår er også Motionsturneringen en del af arrangementet. Signaturen håber derfor, at også mange motionsroere vil deltage lørdag den 30. november i DSR. Signaturen vil knytte et par bemærkninger til Motionsturneringen og vandrepokalen til årets vinder af Motionsturneringen vil blive overrakt af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Repræsentanter for nummer et, to og tre i Motionsturneringen inviteres med af DFfR, mens andre interesserede kan købe en billet. Signaturen & Co. har købt billet. Du kan købe en billet på dette link: https://roning.nemtilmeld.dk/60/.
Motionsturneringen inde i slutspurten Sportsligt er Motionsturneringen inde i slutspurten og de regerende mestre fra Aalborg Dame Roklub slår i denne runde kontra. De flittige aalborgensiske damer er igen tilbage på førstepladsen, som i de sidste to måneder har været ”lånt” ud til Horsens Roklub. Aalborg Dame Roklub er gået ind i den sidste fase af Motionsturneringen for fuld kraft, er Horsens i stand til at svare igen på dette ryk, når den endelige stilling gøres op i næste måned? Ellers er det småt med stor udsving i denne runde. Det ser ud til, at de fleste klubber har funder deres leje. Eneste store undtagelse er Hadsund, der denne gang rykker 28 pladser frem. Det skyldes tre landsholdsroere, der først registrerer deres kilometer nu, når sæsonen er ved at gå på hæld. Det samlede resultat lyder på 5.245 roere fra 44 klubber har roet 1.715.085 kilometer. Det giver et gennemsnit på 326,994 km/roer. Resultatet er lidt over middel. Rekorden fra 2016 for september er på 351,262 km/roer. |
Supermotionsligaen Med et ordentligt ryk i antallet af kilometer har Aalborg Dame Roklub bemægtiget sig førstepladsen og har således lagt op til, at pokalen endnu et år skal til Nordjylland. Horsens Roklub rykker en plads tilbage til andenpladsen, men der endnu tid for Horsens til at svare igen på Aalborg Dame Roklubs angreb på førstepladsen. Fra Horsens kan Gitte Enghild berette om et sjældent jubilæum: ”Vi har fejret et 70-års roerjubilæum! Det er da sejt - og hun ror stadigvæk, også med på længere ture, så da vi samme dag skulle have en båd døbt, måtte den da have hendes navn: Minna.” |
”Det går der ud af, vi får roet lidt morgen, formiddag og aften. Den 13. september var vi på måneskinstur. Elleve personer deltog i det mest pragtfulde vejr. Vi roede en tur til Fladbro og drak kaffe og varm chokolade mens vi ventede på, at månen kom op på himmelen. Kl. 20.30 var der fuldmåne, og vi havde en særdeles flot måneskinstur på hjemvejen.”
Hellerup Dameroklub (HDR) bytter plads med Aarhus Roklub (AR), således at HDR nu er nummer seks, mens AR er nummer syv. Dorte Vang-Jensen skriver blandt andet: ”Vi ser tilbage på endnu en sæson med masser af lækker roning i stille og blæsende vejr med regn og sol. Vi har fået roet mange kilometer på Øresund, der har været ture til udlandet, og det er også blevet til ture for mange rundt i det ganske land. I september nåede en lille flok glade roere Samsø Rundt og Lea blev frigivet som langtursstyrmand.”
”En regnfuld blæsende og solfattig september er forbi”, skriver Koldings rapportør Uffe Lau Sørensen. Den lidt matte stemning er der dog ikke grund til – koldingenserne kan stadig fremvise en flot ottendeplads i den bedste række, når det gælder motionsroning.
Humlebæk Roklub har været flittige i september og belønnes med en niendeplads i Supermotionsligaen. Det er første gang siden oktober 2017, at nordsjællænderne er blandt de første ti, og spændende bliver det om Christian Probsts disciple kan bevare den fornemme placering helt frem til målstregen i oktober. I en kommentar til fremgangen skriver Christian Probst: September har i Humlebæk budt på godt rovejr; kun fire dage, hvor vi ikke kunne ro på Øresund – men de dage blev der så roet på Esrum Sø eller på langtur i Tolo. Så medlemmer på vandet alle månedens dage. Motionsroningen har fortsat størst tilslutning om morgenen. Enten de helt tidlige hold kl. 05.45 så man kan nå det inden arbejde – eller kl. 08.00 for de der ikke er pressede af arbejdslivet. Mandage og onsdage har vores UROere god aktivitet om aftenen. Og ja – der blev også roet kaproning i september. To både til DM i coastal; tre både med i Sved-På-Panden roning i København, og så tolv roere til Masters i Ungarn.” Aalborg Roklub er rykket en plads tilbage, men bevarer dog lige netop skindet på næsen i den |
1. division ”Elevatorholdet” Vejle, der har den uofficielle rekord i ned- og oprykninger mellem Supermotionsligaen og 1. division, har denne gang trykket ned – dog kun en enkelt plads og dermed er vejlenserne dukse i 1. division. Der er dog stadig tid til at vende tilbage til den bedste række og slutte blandt de første ti, når ”rovet” gøres endeligt op i næste måned. Jytte Vodstrup har da også bevaret optimismen i sin rapport fra Vejle: ”Store regnmængder og mange blæsende dage har sat sit præg på |
Egå Rosport bevarer sin tredjeplads fra sidste runde. Annie Kaalby skriver: ”I september var vi på en klubtur med udgangspunkt i Nykøbing Sjælland Roklub, i det mest fantastiske vejr september bød på. En af vores nyere roere, Søren, havde bagt en kage til turen, som absolut vandt førstepræmie for det kunstneriske indtryk.”
2. division I 2. division er der også kun små udsving. To klubber - nummer et, Roklubben Furesø, og nummer otte, Holbæk Roklub, går to pladser frem. Tre klubber, nummer fire, Københavns Roklub, nummer seks, Roforeningen KVIK, og nummer ti, Roskilde Roklub, går en plads frem. Fire klubber går en plads tilbage. Det drejer sig om nummer to, Kolding Dame-Roklub, nummer tre, Rudkøbing Roklub, nummer fem, Roklubben SAS, og nummer syv, Augustenborg Roklub. Endelig er Fredericia fortsat nummer ni i 2. |
Lone Skovbjerg fra Rudkøbing Roklub fortæller om en langtur til Marstal, hvor man på hjemvejen tog en lille omvej omkring Hjortø. ”En dejlig weekendtur”, siger Lone til roinfo.
Elisabeth Thieden, Københavns Roklub, har endnu en gang sendt en fyldig rapport om aktiviteterne i byens roklub. Københavnerne har været på langtur på Roskilde Fjord. Elleve roere deltog med overnatning i Roskilde Roklubs sommerhus ud til fjorden ved Skuldelev, og der var også tid til at besøge Gershøj. Der har også været langtur med Tolo som udgangspunkt. Syv både blev roet af i alt 24 roere, der roede i forskellige intervaller fra tre til syv dage. ”Vejret var godt og Antonis mad god som sædvanlig”, skriver Elisabeth. Langtur på Duorofloden er det også blevet til. Her deltog roere fra KR, Hellerup og andre københavnske klubber. Turen gik fra Barca dÁlva i øst til Porto i vest en tur på 205 kilometer. Turen blev afviklet i samarbejde med den portugisiske roklub Ginásio Club, der servicerede de danske roere på en måde, som de danske roere slet ikke er vant til. Det eneste de danske roere skulle var at ro og nyde turen. ”Det blev en uforglemmelig tur, hvor også samarbejdet i robådene mellem roerne fra de mange klubber fungerede upåklageligt”, skriver Elisabeth. Endelig har Københavns Roklubs støtteklub, GKR, fejret 100 års jubilæum lørdag den 21. september. Jubilæet blev fejret med en stor fest i KRs lokaler. Jubilaren gav i anledning af den runde dag kr. 30.000 til ungdomsafdelingen til forskellige aktiviteter.
Fra Augustenborg skriver Charlotte Jervelund: ”Augustenborg Roklubs venskabsklub, Risskov Roklub har været på besøg i Augustenborg, og vi havde en fin tur til Sønderborg i et flot septembervejr. Der blev holdt en formiddagspause ved Nydambådens Naust i Sottrup Skov, inden turen fortsatte til Sønderborg. Madpakkerne blev indtaget ved Sønderbro ud for Sønderborg Slot.” |
3. division Også 3. division er præget af små udsving i denne runde. Nummer et, Roklubben Viking, er rykket tre pladser tilbage, men kan jo så trøste sig med at tilbagerykning har medført en førsteplads. En plads frem er det gået for nummer to, Nivå Roklub, nummer otte, Jels Roklub, og nummer ti, Roklubben Stevns. Nummer tre, Næstved Roklub, og nummer fem Sønderborg Roklub kan glæde sig over to pladsers fremgang. To pladser tilbage går det |
Roklubben Ægir vender tilbage til Motionsturneringen på en fjerdeplads i 3. division.
I Bogense glæder rapportør Anders sig over aktivitetsforøgelse: ”Fedest. Det lykkedes at starte et efterårs hold op i år. Det giver ekstra kilometer.”
Søren Uldall og Tolo konstaterer: ”Der ikke roet så meget som sidste år, men roningen i september måned har slået rekordåret 2018.”
Nyborg Roklub, Varde Roklub og Tønder Roklub har taget en lille pause fra Motionsturneringen i denne runde, men kan vende stærkt tilbage i næste runde, når årsresultat fra 2019 skal på plads.
De forskellige topscorere i klubberne rundt omkring har bidt sig fast. Kun fire nye roere på Topscorerlisten i denne runde. Som i tabellen er der ganske små udsving. Helt i top er det fortsat Geert Cederkvist, Hellerup Roklub, og på andenpladsen Vibeke Christensen, Randers Roklub.
I Aalborg Roklub er der fortsat knivskarp konkurrence om topscorerværdigheden. Jens Brandt skriver: ”De sidste ti års "Kilometer Konge", Allan Pedersen, kæmper i år med at bevare tronen. For en måned siden var han 84 kilometer efter Niels Knudsen fra universitetsholdet. Nu er Niels' forspring skrumpet til 36 kilometer. Så hvis man ser skum på toppen af bølgerne på Limfjorden, så er det ikke sikkert, at det er vinden, men nok mere skum fra årene, når der kæmpes om topplacering på ro-statistikken.”
Med lange tag i medvind og lidt kortere, men hurtigere, tag i modsø går det mod slutningen af årets Motionsturnering. De sidste kilometer skal i hus. I næste runde er sidste rettidige indberetning søndag den 10. november. Hvis I vil med i det endelige resultat – og selvfølgelig vil I det – skal I skrive til mig inden deadline.
[email protected]
Motionsturneringen 30.09. 2019 stillingen her
Motionsturneringen, Topscorerlisten 30.09. 2019 her